|
5. Juni (Kronborg) Aabent Brev om, at der i Helsingborg har været Trætte om en Kvinde Benthe Anders Søfrens's Død, idet Eftermaalsmanden Jens Biørnssen mente, at hun var slaaet ihjel af Brøde Lauritzen, medens Modparten mente, at hun var død af den samtidig i Byen regerende Pest, og at der var set Helspætter ["Helspeter"] paa hende; forskellige Vidnesbyrd stod mod hinanden, men endelig dømte dertil udtagne 16 Mænd Brøde Lauritzen fra hans Hals som ovennævnte Kvindes Banemand, hvilket Tov og Dom siden blev indstævnet for Coruitz Viffert, Landsdommer i Skaane, der underkendte Dommen og tilbageviste sagen til de 16 Mænd, for at de kunde afsige en andnen, nøjagtig Dom deri. Disse have derefter søgt videre Vidnesbyrd i Sagen og atter gjort deres Tov og Afsagt en Dom i Modstrid mod Landsdommerens, hvorover denne føler sig besværet og forlanger Dom over de 16 Mænd, baade fordi de efter hans Dom have søg yderligere Vidnesbyrd i Sagen, og fordi de have dømt imod hans Dom. Da Rettens endelige Udførelse i denne Sag vild komme ovennævnte 16 Mænd til Besvær og Kongen nødig ser nogle af sine Undersaatters Skade og Undergang, har han talt med Coruitz Viffert om Sagen, og denne har formedelst Kongens Forbøn ladet al Tiltale mod de 16 Mænd falde; Kongen har derfor nu taget Sagen overtværs, saaledes at Brøde Lauritzen skal være fri for al Tiltale i Anledning af Benthe Anders Søfrenssens Død, og ligesaa skulle de 16 Mænd være fri for al Tiltale for deres Domme.
|
|