15. Sept. (Frederiksborg) Tilladelse for de højlærde i Kiøpnehafn til at opsige Lektierne og forløve Studenterne, indtil Sygdommen bedrer sig.

21. Sept. (Antvorskov) Til Hr. Magnus Guldenstiern. Skrivelserne fra Herlof Trolle og Kommissærerne sendes ham. [....]
Seddel: Da Hr. Magnus mener, at Toget ind ad Calmarn til kun vil være lidt eller intet bevendt, og foreslaar, at Krigsfolket drager ind paa et andet Sted og handler mod Fjenderne, som disse have handlet mod Kongens Undersaatter, skal han raadslaa med de andre Raader derom, og tilskrive Kommissærerne deres Betænkning; hvis Krigsfolket drager ind andetsteds, skal der sørges godt for, at Passene bliver bevogtede saa godt som muligt, at ikke Fjenden igen skal trænge ind i den Landsdel, hvor han sidst var. Hvis Pesten i Kiøpnehafn ikke hører op, førend Skibene komme i Havn, maa han paa ingen Maade lade Krigsfolkene og Baadsmændene komme ind i Byen, men skal anbringe dem andensteds, hvor han synes, ligesaa skal han betænke, om han ikke "nogensteds paa Bygden" kan skaffe Møntmesteren med Mønten "Værelse", hvis Sygdommen blandt dennes Svende ikke hører op, for at Møntningen ikke skal standse. [....]

2. Okt. (Flensborg) Til Hr. Magnus Guldenstiern og Johan Friis. Da der klages over Mangel paa Smaamønt, skulle de sørge for, at der blev møntet Smaamønt; de skulle endvidere med det første skriftlig tilkendegive Kogen, hvorvidt de anse det for raadeligt, at han skriver til sin svoger, Kurfyrsten af Saxen, om at sende en Møntmeste og nogle Møntsvende hid, og at der bliver oprettet en Mynt i Roskylde paa et bekvemt Sted, da Sygdommen regerer saa stærkt blandt Møntsvendene i Kiøpnehafn.

12. Okt. (Flensborg) Befaling til Jørgen Munck straks med dette Bud at tilskrive Kongen, hvorledes alt staar til, om der "vanker" nogen Sygdom eller Dødsfald paa Slottet [Frederiksborg] og deromkring, og hvorledes det gaar med Bygningen paa Ladegaarden.

20. Okt. (Flensborg) Til Hr. Magnus Guldenstiern. [....] Seddel: Han skal underrette Kongen om Dødeligheden i Kiøpnehafn og om Sundhedstilstanden i Soer og Anduorschof, da Kongen med det allerførste vil begive sig til Sjælland og tage Ophold i ovennævnte Klostre. [...]

29. Okt. (Haderslev) Til Hr. Magnus Guldenstiern. [....] Imorgen vil Kongen drage til Kolding, hvor han vil tøve 3 Nætter, og derfra til Nyborg, hvor han vil blive, indtil han har haft Bud i Soera og Anduorskouf og faaet at vide, om der er Sygdom der; hvis der er fredeligt for Sygdom der eller i Kalundborg eller Vordingborg, vil Kongen straks begive sig did, hvis ikke, vil han blive i Nyborg; han vil nemlig ikke gerne nu, da han kommer fra en fremmed Luft, drage hen, hvor der er Sygdom, men fly den saa længe som muligt; men skal det endelig være, vil han i Guds Navn begive sig til den. Hr. Magnus skal saa hurtig som muligt faa Kongens Baadsmænd og Skibsfolk ud af Kiøpnehafn, at Sygdommen ikke skal komme imellem dem; [....]

4. Nov. (Nyborg) Til Raadet i Kiøpnehafn. Kongen har idag modtaget dets Skrivelse, dat. 26. Okt., at det venter Greven af Suertzborg til sig for at faa Besked og anser det for raadeligt, at Kongen i egen Person begiver sig til Sjælland. Med Hensyn til Greven har Kongen givet Hr. Jørgen Løcke mundtlig Besked, og han har sendt to af sine Tjenere af Adelen over til Sjælland for at undersøge, om der er sikkert for Sygdom i Soer, Anduorskouf og Kallundborg (dog er det allerede sagt Kongen, at Folk begynde fluks at dø paa Landsbyerne omkring Soer); saa snart Kongen faar at vide, hvor der er sikkert, vil han begive sig over til Sjælland; hvis Sygdommen ikke havde været, havde han for længe siden været der; kan det ikke være andet, vil han komme.

Bibliografiske henvisninger:

• Laursen, L.: Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold, 1561-1565, Kjøbenhavn 1893-95